DOWNLOAD FOLDER

Velkommen til Lille Læser

materialer adsfasdf

Her får du gode ideer og inspiration til, hvordan du kan få skrift og sprog ind i det barns hverdag.

Lav sjov med sprogets lyd

Leg med rim og remser, leg med alt det, der lyder skægt. Det er et stort skridt at gå fra at fokusere på sprogets mening og betydning til at fokusere på dets form. Når vi fokuserer på sprogets form, har vi ikke fokus på betydningen. Og det er lige præcis det skift i fokus, vi laver, når vi arbejder med rim og remser. Det kan både være rigtige ord og vrøvleord – det er ikke vigtigt, at rimordet findes i virkeligheden.

Tal meget sammen

Inviter dit barn til at tale med. Det er vigtigt for, at barnet får et godt talesprog. Ved at få lov at bruge talesproget sammen med dig og blive inviteret til selv at prøve at udtrykke sig, kommer der fart i barnets egen talesprogsudvikling. Giv barnet gode muligheder for det. For det er især gennem talesproget, at barnet lærer nye ord og lærer, hvordan det kan lave sætninger. Du kan på siden www.sprogpakken.dk finde ti gode råd til, hvordan du især kan snakke med dit barn, så dets sprog udvikler sig – alle de ti råd bygger på, hvad forskning fortæller, der især er godt at gøre. Når du går ind på www.sprogpakken.dk, så kig under den øverste bjælke helt til højre: ”Forældre”. Her kan du også se små gode film om, hvordan andre forældre gør for at støtte deres barns sprogudvikling. Det er Socialstyrelsen, der står bag www.sprogpakken.dk.

Brug de ord, som I har fokus på, i mange sammenhænge

Når I har fokus på nye ord, som dit barn kan lære at genkende på skrift, så brug ordene i mange sammenhænge. Tal om, hvad de betyder. Hvad er en far, hvad er en mor, hvad er en baby? En af de vigtigste ting for at blive god til at læse er, at man har en rigtig god forståelse af, hvad ordene betyder. Og den forståelse hjælper du på vej ved at fortælle dit barn om og snakke med dit barn om ordene. Husk, at dit barn kan forstå meget mere af det du siger, end det selv kan sige. Så brug masser af ord – også dem, barnet ikke selv kan sige endnu. Og brug lange sætninger – meget længere end dem, barnet selv kan endnu. Når barnet bruger ordene, så grib det, barnet siger, og sæt endnu flere ord på. Dit barn lærer at lave lange og varierede og nuancerede sætninger ved at høre dig bruge lange og varierede og nuancerede sætninger.

Vis skrift mange steder

Vis dit barn skrift mange steder. Peg på det, når I møder det i bøger, på skilte, på computeren, på iPad’en, på skilte rundt i byen og landskabet. Hæng også gerne små sedler med ord på op på tingene derhjemme – på et foto af far og mor kan du hænge to sedler op, et med ”far” og et med ”mor”. På et billede af dit barn som baby kan du hænge en seddel op med ordet ”baby”. Gør det enkelt for dit barn ved kun at hænge sedler med de ord op, som I har fokus på. Og tilføj så flere og flere, efterhånden som I fokuserer på nye ord.

Brug skrift mange steder

Vis dit barn, at skrift er en vigtig del i din egen hverdag. Vis det, at skrift er noget du bruger. Så skriv indkøbssedler, huskesedler, sms’er og email. Og lad dit barn se, at du gør det. På den måde får dit barn øje på, at det at skrive er en del af det, som de voksne gør i vores kultur. Og det er en stor hjælp for dit barn. Børn er ikke særligt gamle, før de har hittet ud af, hvordan man swiper på en iPad eller bruger musen på en computer – de skal bare have set de voksne gøre det en masse gange, så regner de den selv ud.

Lad dit barn skrive på computer og på iPad

Det tager længere tid at lære at skrive i hånden, end at skrive på et tastatur. Tastaturet kræver bare, at man kan ramme det bogstav, man gerne vil skrive. Mens håndskrivning kræver, at man selv kan forme bogstavet med hånden, og det kræver en veludviklet finmotorik. Så mange børn har stor fornøjelse af at få lov at skrive på tastatur, længe før de kan forme bogstaverne rigtigt i hånden på papir. Der skal nemlig en hel del mere til for at kunne huske alle formerne på bogstavet og for at kunne holde rigtigt fast på sit skriveredskab.

Brug bogstavernes lyde i stedet for bogstavernes navne

Når I arbejder med ”Lær bogstavlyd”, så lad være med at tale om bogstaverne ved at bruge deres navne. Brug i stedet for bogstavernes lyde. Alle vokalerne/selvlydene (a,e,i,o,u,y,æ,ø,å) har deres lyd som deres navn. Men alle konsonanterne/medlydene har en lyd, der er forskelligt fra deres navn.

Når dit barn skal læse, skal det kun bruge bogstavernes lyde, ikke deres navne. Dit barn skal nemlig koble alle lydene sammen og så kunne høre, hvad lydene tilsammen siger.

Et eksempel: bogstavet ”k” har navnet ”kå”, men lyden er uden det lille ”å” i navnet. Lyden af bogstavet består bare af, at vi trækker tungen bagud i halsen og op mod ganen og lukker af for luften i halsen. Når vi slipper for denne lukning i halsen, kommer den lille lyd for bogstavet ”k”. Dit barn har ikke brug for bogstavets navn, når det skal læse. Men bare for dets lyd. Navnet derimod kan forvirre. Så gem det til senere.

Hvis dit barn først har lært bogstavernes navne og derefter deres lyde, kan det blive forvirret. Hvis det skal læse ”ko”, og har lært bogstavnavnene, står der jo ”kå” og ”o”, altså ”kåo”. Hvis det derimod kun kender bogstavlydene, står der ”k” og ”o”, altså ”ko”. Så start med bogstavlydene og gem navnene til senere. På den måde undgår dit barn at skulle glemme noget, det allerede har lært, for at få succes med læsningen.

I appen er det også bogstavets lyd, der bliver brugt. Og det er det, dit barn har brug for.

Hvert bogstav har altså et udseende, en lyd og et navn.

Vis eventuelt dit barn bogstavets bevægelse

Hvert bogstav har et udseende, en lyd og et navn. Og det har også en bevægelse. Det hedder ”håndalfabetet”. Nogle børn lærer bedre og husker bedre med kroppen og med hånden, end de gør med synet og hørelsen. Hvis dit barn også lærer bedst på den måde, kan du støtte det ved at vise det bogstavets udseende, dets lyd og samtidig dets bevægelse. På den måde kan du bruge håndalfabetet. Du kan se håndalfabetet i appen Dansende Bogstaver, som du kan hente gratis i App Store og på Google Play.

Leg med bogstaverne på mange måder

Form bogstaverne i dej, på papir, med grøntsagsstave og alt muligt andet. Nogle børn lærer let nye ting ved at bruge synet. Andre ved at bruge hørelsen. Nogle ved at bruge hele kroppen. Og nogle ved at bruge følesansen. Måske lærer dit barn godt ved at bruge følesansen i hænderne. Så kan du lave bogstaver i kagedej, i modellervoks eller andre materialer, som kan formes. Eller du kan hælde en klat farve på papir og sidde og forme bogstaver ned i farveklatten sammen med dit barn. Eller skriv bogstaver i sandet i sandkassen. På den måde kan dit barn være med til at forme bogstaver, før det selv kan bruge et skriveredskab og styre det rigtigt. Du kan også selv forme bogstaver i forskellige materialer, som dit barn så kan røre ved.

Start med alle de små bogstaver og gem de store til senere

Det er en fordel at bruge de små bogstaver i stedet for de store, fordi dit barn får meget mere gavn af at kunne de små bogstaver end de store. De små bogstaver møder det jo langt oftere i bøger og andre steder på skrift, end det møder de store bogstaver. Vi skriver normalt kun med store bogstaver, når vi starter en ny sætning, eller når vi starter et nyt navn. Så vælg ud og lær dit barn det, det har mest brug for. Når først det kender alle de små bogstavers lyde og udseende, er det ikke så svært også at lære alle de store bogstavers udseende at kende.

Hvis du har en magnettavle, men har svært ved at finde brikker med små bogstaver til tavlen, kan du fx købe en pose med små bogstaver hos www.alkalaer.dk til 125,-.

Brug en magnettavle eller andre legeredskaber med bogstaver

Du kan hænge en magnettavle med bogstavbrikker op, og du kan selv bruge den til at skrive ting og sager på – små huskesedler og den slags. Så dit barn ser, at tavlen er en brugsting, som er nyttig i din egen hverdag. Det giver dit barn mere lyst til selv at kopiere dig og skrive med. Du kan også bruge et whiteboard og lade tusserne være tilgængelige for dit barn, så det selv kan få lov at skrible med og skrive med.

Vælg bogstaver, hvor selve bogstavets udseende er meget tydelig

Det er vigtigt, at du præsenterer dit barn for bogstaver, der ligner dem fra bøger og computer og iPad og skilte mest muligt. Sådan at bogstavernes form er meget tydelig, og så dit barn kan genkende dem overalt, hvor det møder dem. Undgå bogstaver, der er alt for dekorerede eller forsimplede. Brug i stedet dem, der bare mest muligt ligner de bogstaver, dit barn møder alle andre steder.

Hvis du er usikker på, hvordan bogstaverne skal se ud, kan du fx kigge i Annie Hjort Pedersens lille hæfte Skriv! Trykbogstaver, Gyldendal 2007. Det koster cirka 70 kroner og er på 48 sider. Materialet er til skoleelever, der skal lære at skrive bogstaver. Og hvis du har brug for at få din egen skrift pudset lidt af, så dine egne bogstaver ligner dem, dit barn møder i tekster, kan du sagtens få den gjort god med hæftet her i hånden.

 

 

 

 

 

Det er godt for dit barns læseudvikling at opleve nye ord i mange forskellige sammenhænge. Og det er godt for den senere læsning, at dit barn kender til historier og fortællinger og har en fornemmelse af, hvordan de er bygget op.

Derfor har vi lavet historier til de forskellige ordpakker i Lille Læser.

Du kan downloade historierne og læse dem sammen med dit barn. Det kan være dig, der læser hele historien. Eller du kan lade dit barn læse med. Det vigtige er ikke, om dit barn læser med. Det vigtige er, at dit barn får lov at møde de ord, det selv er ved at kunne læse, i en sammenhængende historie. På den måde støtter du dit barn i at forstå ordenes betydning. Og det betyder meget, når dit barn skal udvikle sit talesprog. Og det betyder meget, når dit barn skal udvikle sig som læser.

God fornøjelse!

Download historier

Pakke 1			Pakke 2
	Historie 1			Historie 1
Historie 2			Historie 2
	Historie 3			Historie 3

 

 

 

 

Følg dit barn ind i skriftens verden!

Den sproglige kompetence er en af de vigtigste kompetencer, dit barn skal udvikle. Og det gælder både for kompetencen til talesproget og kompetencen til skriftsproget. For langt de fleste børn kommer de talesproglige kompetencer helt af sig selv – bare ved at opleve de voksne bruge talesproget og inviterer barnet til at tale med.  Skriftsproget derimod kræver i højere grad, at vi helt konkret peger på det, for at børnene får øje på det og efterhånden kan begynde at bruge det til at læse og skrive med.

Din egen lille læser
Med Lille Læser får du en vej til at invitere dit barn med ind i skriftens verden og prøve kræfter med læsning. Og det kan du gøre, fra dit barn er ganske lille. Lille Læsers hensigt er ikke, at alle små børn skal læse. Tanken er, at hvis du har lyst til at hjælpe dit barn godt på vej ind i læsningens verden, og dit barn har lyst til at følge dig på turen, så er Lille Læser en af de veje, I kan gå. Lille Læser er en hjælp til dig, hvis du og dit barn I gerne vil kaste jer tidligt ud i det.

I første omgang hjælper du dit barn til at få øje på, at alt det, vi kan sige med ord, kan vi også sige med skrift. Det er et stort skridt i dit barns liv at få øje på skriften. Og det er et stort skridt at få øje på, at skriften betyder noget. Og at den betyder det samme hver gang.

Bare læse, ikke pace
Dit barn skal opleve, at det er skægt og sjovt at udforske og udfordre verden. Lille Læser har derfor en række forskellige aktiviteter, der blander digitalt materiale med fysiske produkter, og som supplerer ordene med lyd, billeder og film. Lille Læser giver dig desuden gode ideer og inspiration til, hvordan du kan inddrage skriftsprog i dit barns hverdag – selvfølgelig med udgangspunkt i netop dit barn og dets verden.

Hvor tit og hvor meget skal vi bruge aktiviteterne i Lille Læser?

Hvis dit barn er nysgerrigt og motiveret, er det optimalt at bruge aktiviteterne dagligt. Men det er bestemt ikke noget krav. Det vigtigste er, at du jævnligt stimulerer dit barns forståelse af skriftens betydning. Måske bare fem minutter tre-fire gange om ugen. Og hvis det, du og dit barn har lyst til og er motiveret til, bare er et par minutter, så brug de par minutter. Hellere lidt end ingenting.

---

Er det synd for barnet, hvis man presser det til at lære?

Ja, pres er ikke godt. Lyt til dit barn og dets grænser. Accepter, når det siger fra, og lad være med at presse det.

Men husk på, at børn gerne vil lære. Så længe du følger barnets tempo og lader aktiviteterne vare så længe, som barnet er motiveret til, er det ikke synd for dit barn.

Tænk på, at du giver dit barn en mulighed for at lære noget nyt om verden. Nemlig om skrift. Og det har brug for dig som en guide og rejseleder. Det skal du blive ved med at være. Bliv ved med at åbne op for den nye verden.

Accepter, hvis dit barn melder fra. Men bliv ved med at vende tilbage og se, om nysgerrigheden og interessen er ved at være vakt.

---

Hvordan kan jeg se, om det virker?

I begyndelsen er det små ting, der fortæller dig, at dit barn er begyndt at forstå skriftens betydning. Måske begynder dit barn at pege på ord på mælkekartonen, på havregrynspakken, på skilte, på godnathistoriens forside. Eller på skilte eller i aviser og bøger. Eller helt andre steder.

Det kan også være, at ordene pludselig er mere interessante end billederne i de bøger, I læser.

På et tidspunkt kan du begynde at spørge barnet, hvad der står, før du læser ordet (slå lyden i appen fra). Du kan også finde flere ideer her på www.lillelæser.dk til, hvordan du kan inddrage sprog og skrift i dit barns hverdag.

---

Mit barn bliver frustreret og kigger væk fra ordene

Det kan være et tegn på, at dit barn har forstået, at der her er noget nyt, det skal lære. Og måske kan det ikke rumme det lige nu og står derfor af. Giv dig god tid og følg dit barns tempo.

---

Mit barn er ikke interesseret

Langt de fleste børn er interesserede i alt nyt og i at lære. Hvis dit barn ikke viser interesse, så er det måske, fordi det lige nu retter sin nysgerrighed mod andre ting og hellere vil have lov at være optaget af dem. 

Så vær tålmodig, det skal nok komme. Selv om dit barn ikke lader til at vise interesse, skal der nok være noget, der hænger ved. Det vigtige er, at du ikke helt holder op med at åbne skriftens verden for dit barn. Du skal blive ved med at hjælpe det til at blive nysgerrigt og få øje på det nye i verden. Pludselig en dag bliver dit barns interesse vakt. Og så vil det sandsynligvis have fanget langt mere, end du tror.

Prøv med de multisensoriske ordpakker, hvor der er små film/animationer med. Eller tag udgangspunkt i barnets egne ting eller andre konkrete ting. Eller i handlinger, hvor du kan gøre det, der står, sammen med dit barn, fx vinke, smile og hoppe.

Du kan også fortælle ud fra ordene om noget, barnet selv har været med i. Hvis I har fat i ordet ”hund”, kan du fx fortælle om en situation med en hund, som I sammen har oplevet. Fx ’kan du huske, at vi så en sød brun hund i går?’.

Brug også gerne de små historier, hvor ordene indgår i en lille fortælling. Du kan finde dem her på  www.lillelæser.dk

---

Sker der noget, hvis vi springer aktiviteterne i Lille Læser over i en periode, fx en uges tid?

Nej, det gør der ikke. Alt efter hvor længe du og dit barn været i gang med aktiviteterne, kan der godt gå lidt tid, før dit barn er helt tilbage på sporet igen. Så giv dit barn god tid til det. Sørg for så vidt muligt at stimulere dit barn tre-fire gange om ugen, sådan at skriften hele tiden er med og er synlig for dit barn – så det kan se, at skriften er med os overalt. Hvis I skal på ferie uden jeres iPad eller iPhone, kan du sagtens selv skrive forskellige ord for dit barn. Eller du kan pege på skilte eller ord i avisoverskrifter for at fastholde dit barns opmærksomhed på skriften.

---

Mit barn synes, det er sjovere at swipe på iPhone/iPad end at kigge på bogstaverne

Hvis dit barn er optaget af den enhed, du bruger, frem for materialet, så lad barnet lege lidt med at swipe. Du skal ikke prøve at presse dit barn til at lade være. Giv det lov at swipe løs, til det har fået sin nysgerrighed tilfredsstillet. Så bliver det sikkert klar til at kigge på ordene, når swipe-interessen på et tidspunkt har lagt sig. Giv dig god tid.

Hvis du ikke kan få dit barn til at have fokus på ordene, fordi det er for interessant bare at swipe, kan du i første omgang lade iPhonen/iPaden ligge og i stedet begynde på ordtræningen ved selv at skrive ordene på papkort.

---

Mit barn bliver uroligt, når vi har kigget på ordene

Det kan være et tegn på, at dit barn forstår, at det er noget nyt, det skal lære. Og måske bliver det en smule frustreret over endnu ikke at kunne det nye.

Det gælder for os alle, at hver gang vi skal lære noget nyt, skal vi samtidig acceptere en vis grad af frustration over ikke at kunne det nye endnu. Derfor kan frustrationen sagtens være et godt tegn - fordi det viser, at dit barn opfatter ordene som noget, det skal til at lære.

Mange børn kan godt lide at prøve kræfter med nye ord, hvis de kender dem fra en sammenhæng. Det kan fx være en lille historie. Måske er det tilfældet for dit barn. Så kan du bruge de små historier, hvor ordene er med, og læse dem sammen med dit barn. Du kan finde dem her på www.lillelæser.dk

---

Mit barn er optaget af nogle bestemte ord

Hvis dit barn har en særlig interesse for bestemte ord, så brug dem i forskellige sammenhænge. Fx kan dit barn i en periode være optaget af begreberne ’lille’ og ’stor’. Så kan du skrive ordene på kort og brug dem på små og store ting for at sætte begreberne på plads samtidig med, at du viser kortene med ordene.

Hvis dit barn er særlig interesseret i bestemte ord, kan du også sørge for, at du selv bruger de ord meget i jeres samtaler i hverdagen. Og at du inviterer barnet til at bruge dem meget.

---

Kan man bruge aktiviteterne i Lille Læser for meget?

Hvis dit barn er nysgerrigt og interesseret, kan I ikke bruge aktiviteterne for meget. Så er det bare at klø på og åbne op for mere og mere af skriftens verden for dit barn.

Men du skal hele tiden lytte til dit barns grænser. Hvis dit barn siger fra og ikke vil mere, skal I stoppe, også selvom I slet ikke har fået brugt nogle af aktiviteterne endnu. Nogle gange kan dit barn måske afvise dig, når du kommer med materialet, og så skal du bare springe over den dag. Det er vigtigt at respektere dit barn og det tempo, det er parat til at lære i.

---

Mit barn er midt i et udviklingsspring og er uroligt og omklamrende

Tag det roligt og hold måske en pause – dit barn er måske ikke parat til at få fyldt mere på, da der foregår rigtig meget i hovedet på ham/hende lige nu. Men så længe dit barn viser interesse, når du tager materialet frem, er der ingen grund til at holde pause. Måske finder dit barn oven i købet ro ved at sidde tæt sammen med dig og bruge Lille Læser.

---

Kan mit barn sidde med materialet alene?

Det kommer an på, hvor gammelt dit barn er. Men i udgangspunktet: ja! Det kan du godt. Ordene bliver jo læst op for barnet, så du behøver ikke være med, selvom det er sammen med dig, at barnet lettest får ordet sat ind i en sammenhæng – blandt andet ved at I gør handle-ordene sammen, og ved at du kan fortælle barnet små ting om ordene.

Aktiviteterne i ”Lær bogstavlyd” kan især for større børn være en sjov udfordring. Her kan børnene selv sidde og lege med bogstavlydene og udforske dem. 

---

Hvordan kan jeg på andre måder få ord og bogstaver ind i mit barns hverdag?

Der er mange muligheder her. Du kan finde en liste med inspiration og tips her på www.lillelæser.dk

 

 

 

Du er nu blevet afmeldt Lille Læser nyhedsbrev.

Du er naturlig altid velkommen til at tilmelde dig igen.

kontakt@lillelaeser.dk

Tak for din tilmelding.

Hvem er vi så?

Vi brænder for at hjælpe børn sikkert ind i skriftens verden. Og vi vil gerne hjælpe dem ind, når de er nysgerrige og motiverede for det. For rigtig mange børn er nysgerrigheden og motivationen der længe før, de begynder i skolen. Andre børn får slet ikke øje på skriften, før andre gør dem opmærksomme på den.  Vi vil gerne vise dig, hvordan du kan hjælpe dit barn til at få øje på skriften og derefter hjælpe dit barn sikkert ind i skriftens verden.

Rie Thyssen

Er læreruddannet og har i seks år undervist i dansk, i dansk som andetsprog (dansk for tosprogede) og været specialundervisningslærer for elever med læsevanskeligheder.  Har altid været allermest optaget af, hvordan man lærer børn at læse. Har i seks år designet undervisningsprogrammer til læsning og skrivning for Mikro Værkstedet med fokus på at gøre dem intuitive og brugervenlige. Har været ansat i Kolding Kommune til at hjælpe med at finde de bedst egne it-læremidler til hele kommunen. Autodidakt it-nørd.

”For mig er det her hammervigtigt, fordi læring ikke er adskilt fra det at vokse op. Læring er en integreret del af vores liv. Og det er en fed og sjov måde at være sammen med børn på. Det er guldstunder at være sammen med børn lige der, hvor noget går op for dem. Hvor de ser, at der er ting, man kan gå på opdagelse i.  Barnet skal lære et sprog fra ny – det skal gå fra talen til skriften. Og her kan vi følges ad”.

Birgitte Sørensen

Cand.mag i dansk og mor til Kirstine, der gav hende ideen til, at man ikke behøver vente med at lære børn at læse, til de kommer i skole. Eller i børnehave for den sags skyld. Er dybt optaget af, hvordan vi kan koble pædagogik og interaktive medier og har været med i udviklingen af it-baserede læremidler siden slutningen af 1990’erne.  På Mikro Værkstedet har hun siden 2006 haft fokus på, hvordan it kan anvendes i forhold til børns udvikling af kompetencer inden for læsning og skrivning. 

”Hvorfor ikke præsentere børn for skriften, mens de er allermest åbne for at forstå og tage imod input om den forunderlige verden, de tager mere og mere i besiddelse for hver eneste dag? 

Hvorfor ikke give dem den gave at kunne læse så tidligt, det kan lade sig gøre, så længe barnet selv har lyst?”

Anne Katrine Rask

Lektor i dansk. Har i 12 år undervist på Odense Seminarium. Har siddet med i den faglige udviklingsgruppe ved Nationalt Videncenter for Læsning. Har i foråret 2012 undervist børnehave- og vuggestuepædagoger og dagplejere i, hvordan de bedst kan støtte børns sprogudvikling for at hjælpe dem sikkert ind i skriftsproget. Anmelder nye bøger om læsning og læseteori og nye materialer til undervisning i læsning i Fagbladet Folkeskolen, som er lærernes fagblad. Cand.mag i dansk og virksomhedskommunikation.

”Jeg brænder for alt det, der kan udvikle børns og voksnes og alle andres sprog og alt det, vi kan med sproget.

Sproget giver os en enestående mulighed for at gribe og begribe verden. Og jo mere sprog vi har, jo større og jo mere nuanceret og detaljeret kan verden blive for os. Og jo sjovere er det at være i den”

Søren Aksel Sørensen

Lærer i 38 år i Silkeborg. Forfatter til et hav af lærebøger i dansk. Fagkonsulent i undervisningsministeriet i syv år. Formand for opgavekommissionen i læsning, retskrivning samt nationale test, dansk-læsning. Gennem 15 år konsulent og kursusleder inden for læsning og skrivning, blandt andet for flere kommuner og skoler.

”Vi voksne skal ikke holde skriften hemmelig for børnene. Den skal frem i lyset.

Børn er nysgerrige og skal bare fodres. De har læsningens tyggemuskler klar, og vi skal vise dem, at der er noget at bruge dem til. Læsning er en af de vigtigste kompetencer, så giv dem endelig masser at tygge på”. 

 

 

 

 

 

 

Vi står bag Lille Læser

TV2

Hvordan begynder jeg

Kontakt Lille Læser